Hos Talent Herning varetager vi optaget til Talentklasserne i Herning, som er et skoletilbud for 7. til 9. klasse, hvor man udover 3 ugentlige morgentræninger også kommer ind i et helt særligt skolemiljø med passionerede kammerater fra andre Sportsgrene & sang & musik.
Når man er færdig med 9. klasse, så kan man søge om at blive Talent Herning Eliteelev og tage en af de ungdomsuddannelser som Talent Herning samarbejder med. Talent Herning samarbejder med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier om 10. klasse HHX, HTX, EUX & EUD, med Herning Gymnasium om STX og med Herning HF & VUC om HF. Hos alle vores samarbejdspartnere kan man få fleksible uddannelsestilbud, som gør det muligt at kombinere uddannelse og Elitesport. Lyder det som noget for dig, så skal du søge om at blive Eliteelev.
Vi glæder os til at høre fra dig.